MUSIK & LYRIK

 

 

 

af Maja Gry Brøns

 

VÆRKER & MUSIK

 

Om Maja Gry

 

Maja Gry er sangerinde, sangskriver og producer og tværkunstnerisk producent.

Bag sig har hun en række udgivelser, hvoraf den trip-poppede-single Andre Planeter har gjort sig mest bemærket. Pt. opsætter Maja det musik-lyriske show Månelandinger, hvor hun på skifter udfolder vokale loops, klaverkompositioner og soulfulde beats til månen. Senest har hun komponeret musik til forestillingen Vejret nu med digte af Per Højholt, der eksperimenterer med at smelte jazz, punkrock og loopbaseret musik sammen med lydkunstneriske udtryk. Maja Grys uddannelsesveje er gået igennem MGK, Sonic College, Dansk og Auditiv Kultur.

Maja Gry synger blå

I en støvet afkrog af en hjertekule ligger de. Alle de blå sange. Dem med Joni Mitchell, Billie Holliday

og Madeleine Peyroux. Men også dem Maja Gry selv har skrevet, som har øm hud om første til sidste tone og varme mellemrum med lyst til det blå. Sange som Skøre Mennesker, Nye Læber og Månen Forklaret vil flette sig ind imellem klassikere til musikkenderne, der ikke kan få nok af de gamle jazz-forelskelser. Maja Gry akkompagneres af svenske Calle Brickman, der efterhånden er et kendt ansigt på den københavnske jazzscene. Calle Brickmann og Maja Gry dannede sidst duo på Copenhagen Jazz Festival i 2017. Dette med stor lyttelyst og højt humør på et tætpakket Bevars, hvor jazz-tilhængerne nød en intimkoncert fuld af blå sjæl.

© Copyright. All Rights Reserved Liv og Lyd Fortalt